Undervisere i Gjern Rideklub.
Dressurundervisning hos daglig leder af Gjern Rideklub, Peter Veller.
Peter Veller er 38 år, en erfaren rytter og underviser, han er udlært eksamineret ridetræner i Randers for 15 år siden og har siden været ansat på og arbejdet for bla. Hadsten og Omegns Ridecenter og Stutteri Schnell v/ Houlbjerg. Peter Veller stammer oprindeligt fra nord for Svostrup, og i sin barn- og ungdom kom han selv fast i Gjern Rideklub. Peter arbejder også som rytter og tilrider.

Tilmelding sker til Peter Veller Tlf. 40444353
Springundervisning hos Trine Lindberg.
Trine Lindberg er en erfaren rytter, der sammen med sin far Knud Aage Lindberg driver virksomheden Lindberg heste, udenfor Kjellerup.
Gennem Trines mangeårige erfaring med ridning og håndtering af salgsheste, har hun et godt kendskab til uddannelse af forskellige heste, på alle niveauer. Trine er selv en dygtig og meget aktiv konkurrencerytter, og har redet op til MA på internationalt plan, med nogle af staldens salgsheste.
Trine lever af at uddanne heste til at præstere på topplan, hvorefter de bliver solgt til nye og håbefulde ryttere rundt om i Danmark og udland. Udover springning får Trine selv undervisning af den anerkendte berider og dressur rytter Thomas Lassen, der for nyligt har fået ansættelse på Blue Hors.
For Trine er grundridningen nøglen til succes. Derfor bliver hendes ryttere undervist i en saglig håndtering, forståelse og ridning af hesten.
